Jeg går i en millard stykker. Eksploderer som stjerner i atmosfæren. Forsvinder i et sort hul af tårer og snot. Mine knæ kollapser under mig. Det værker i kroppen, da jeg rammer jorden. Men jeg kan ikke gøre noget, end ikke røre mig. Er lammet af sorgen, der indhenter mig med katapultkraft.

Gustavs bedste ven Benjamin døde i en trafikulykke. Rasmus' far faldt om med hjertestop. Ofelias mor gik bort efter et længere sygdomsforløb. Sidsels mormor har svær demens og er på en måde allerede væk.

I august mødes de fire unge i en sorggruppe. Sammen skal de undersøge, hvad sorg egentlig er og gør ved en. Hvorfor kan sorgen være så svær at sætte ord på? Og hvordan får den så meget magt?